Artikler »

Momsafrunding: EU, Danmark og andre europæiske lande

EU's momsdirektiv og EU-Domstolen overlader reglerne om momsafrunding til national lovgivning. Reglerne varierer fra land til land. I Danmark afrundes momsen aritmetisk til nærmeste øre på fakturaen, mens momsangivelsen indberettes i hele kroner.

Grundlaget for EU-landenes momslovgivning er EU's momsdirektiv (2006/112/EF). Dette direktiv siger ikke noget om, hvordan moms skal afrundes.

EU-Domstolen er blevet anmodet om præjudiciel afgørelse i to sager, der vedrører afrunding. Den ene er C-484/06: Koninklijke Ahold (10.7.2008), og den anden er C-302/07: J D Wetherspoon (5.3.2009).

C-484/06: Koninklijke Ahold (10.7.2008)

I Nederlandene besluttede Koninklijke Ahold at teste momsens afrundingsregler i sin supermarkedskæde Albert Heijn. I to af kædens butikker afprøvede man en alternativ beregningsmetode. Her blev momsen beregnet særskilt for hver enkelt vare, og momsen for hver vare blev altid afrundet nedad til nærmeste cent. Dette førte naturligvis til et lavere momsbeløb til indbetaling. Momsen blev dog afregnet på grundlag af den sædvanlige beregning. Koninklijke Ahold fremsatte herefter på grundlag af egne beregninger et krav over for de nederlandske skattemyndigheder om tilbagebetaling af 1.414 euro i moms. Selskabet mente at have betalt dette beløb for meget i moms for de to butikker i oktober 2003.

Ræsonnementet byggede altså på den moms, der skulle betales af den enkelte vare. Koninklijke Ahold mente, at det ville være urimeligt at skulle afrunde momsen opad. I så fald skulle man jo betale mere moms, end momssatsen tilsiger. Den eneste rigtige fremgangsmåde ville derfor være altid at afrunde nedad.

De nederlandske skattemyndigheder afviste Koninklijke Aholds krav om tilbagebetaling af moms. Ahold påklagede afgørelsen først til den lokale domstol, som afviste sagen, og dernæst til Nederlandenes Højesteret. Nederlandenes Højesteret besluttede at anmode EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse i sagen. Der blev anmodet om præjudiciel afgørelse vedrørende to spørgsmål: 1. Er afrunding af moms et anliggende, der reguleres af national ret eller af EU-retten? 2. Hvis det er reguleret af EU-retten, forpligter EU-retten da den nationale domstol til at tillade afrunding nedad pr. vare?

EU-Domstolen fastslog i sin afgørelse:

Fastlæggelsen af, hvordan moms afrundes, henhører under national ret, dog inden for de rammer, som EU-retten tillader. Disse rammer omfatter blandt andet neutralitetsprincippet og proportionalitetsprincippet. Med hensyn til neutralitetsprincippet fastslog EU-Domstolen, at den moms, der afregnes til skattemyndighederne, præcist skal svare til den moms, som slutforbrugeren har betalt til den afgiftspligtige. Det ville jo have stridt mod neutralitetsprincippet, hvis Ahold så at sige havde stukket den moms, forbrugeren betalte, i egen lomme — altså beløbet svarende til nedrundingen pr. vare. Proportionalitetsprincippet betyder i denne sammenhæng, at den moms, der afregnes, så præcist som muligt skal svare til det, den anvendte momssats matematisk kræver. Mere end én afrundingsmetode kan dog opfylde disse krav.

EU-retten kræver ikke, at national ret skal tillade afrunding nedad af momsen på hver eneste vare.

I Nederlandene ventede forvaltningen ikke på EU-rettens afgørelse, men allerede i 2004 blev der i landets momslovgivning indføjet et krav om aritmetisk afrunding af momsen.

C-302/07: J D Wetherspoon (5.3.2009)

Wetherspoon driver pubber i Storbritannien. I 2004 begyndte selskabet at afrunde momsen nedad til nærmeste cent. Først blev der afrundet nedad på linjeniveau til tre decimaler og på købsniveau til to decimaler, altså til nærmeste penny. Nogle år senere kontaktede de britiske skattemyndigheder Wetherspoon og meddelte, at praksissen ikke var i orden. Wetherspoon henviste til en gældende vejledning fra de britiske skattemyndigheder, som tillader afrunding nedad, forudsat at fordelen ved afrundingen ikke tilfalder den erhvervsdrivende (https://www.gov.uk/guidance/vat-guide-notice-700#section17, https://www.gov.uk/hmrc-internal-manuals/vat-trader-records/vatrec12020).

London VAT and Duties Tribunal anmodede EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse i sagen. Tribunalet stillede fire spørgsmål, hvoraf det første og andet i praksis var de samme, som nederlænderne stillede i Koninklijke Ahold-sagen. EU-Domstolens svar på disse spørgsmål var også i praksis de samme.

Det tredje og fjerde spørgsmål var nye.

Det tredje spørgsmål var, på hvilket niveau afrundingen skal foretages: pr. vare, pr. transaktion, pr. dag, pr. afgiftsperiode eller på en anden måde. Dette efterlod EU-Domstolen åbent. EU-retten overlader altså også dette spørgsmål til den nationale lovgiver, så længe neutralitets- og proportionalitetsprincipperne overholdes.

Det fjerde spørgsmål var, om det har betydning, at det i Storbritannien er tilladt for nogle at afrunde momsen nedad, men ikke for andre. Er dette i strid med ligheds- og neutralitetsprincippet? EU-Domstolen svarede hertil, at de pågældende aktørers virksomhed er forskellig. Aktører, der beregner salgspriserne på deres varer og tjenester inkl. moms, befinder sig i en anden situation end aktører, der udfører tilsvarende transaktioner til priser eksklusive moms. De førstnævnte kunne jo så at sige stikke afrundingerne i egen lomme i stil med Ahold-sagen.

Begge disse retssager tegner et billede, hvor momsafrundingsreglerne i høj grad overlades til national lovgivning. I det følgende gennemgås forskellige landes afrundingsregler. Oplysningerne kan være mangelfulde, og det er altid en god idé at tjekke situationen i den aktuelle lovgivning. Det fremgår dog af gennemgangen, at de nationale praksisser ofte ligner hinanden, men at de lader meget stå åbent, og at der også er mange forskelle.

Danmark

Den danske momslov fastsætter hverken afrundingsmetoden eller afrundingsniveauet for moms på fakturaen. I praksis afrundes momsen aritmetisk til nærmeste øre, og Skattestyrelsen accepterer både beregning pr. linje og pr. momssats på det samlede niveau.

I momsangivelsen indberettes beløbene derimod i medfør af momsloven § 57 i hele kroner.

Derudover gælder der i Danmark en afrundingsregel for kontantbetalinger: slutsummen for en kontantbetaling afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med 50 øre. Afrundingen gælder kun kontantbetalinger og ikke kort- eller kontooverførselsbetalinger, og den foretages på købets samlede beløb.

Finland

Den finske momslov lader både metoden og niveauet for momsafrunding stå åbent.

Den uddybende skattevejledning fastslår: "Momsbeløbet angives med to decimalers nøjagtighed. Efter den matematiske afrundingsregel hæves det sidste medregnede ciffer med én, når et decimaltal afkortes, hvis det første ciffer, der falder bort, er 5 eller derover. Afrundingen foretages på fakturaens slutsum." Denne vejledning er under opdatering, mens dette skrives.

Den finske vejledning er altså almindelig aritmetisk afrunding, og den skal foretages på fakturaens slutsum. Heraf følger, at afrundingen ikke må ske pr. linje, men skal foretages på slutsummen pr. momssats. Da en faktura eller kvittering imidlertid kan indeholde flere momssatser, foretages momsafrundingen i praksis pr. momssats.

Sverige

Den svenske momslov (mervärdesskattelagen) fastsætter hverken afrundingsmetoden eller afrundingsniveauet for momsen. Ifølge Skatteverkets juridiske vejledning angives momsen på fakturaen aritmetisk afrundet til nærmeste öre, ikke til hele kroner. I praksis fastsættes afgiftsgrundlaget på fakturaniveau pr. momssats.

Det særlige ved den svenske regulering er avrundningslagen (1970:1029), hvorefter betalinger foretaget i svenske kroner skal afrundes til nærmeste hele krone, men parterne kan aftale en anden procedure. Det er præciseret i Skatteverkets ställningstagande, at avrundningslagen ikke påvirker beregningen af moms eller afgiftsgrundlag: Afrundingsdifferencen på slutsummen anføres på fakturaen på en særskilt linje (f.eks. under betegnelsen "öresavrundning").

I momsangivelsen (momsdeklaration) indberettes beløbene i hele kroner ved at udelade öreandelen, altså afrundet nedad.

Norge

Den norske momslov (merverdiavgiftsloven) fastsætter hverken afrundingsmetoden eller afrundingsniveauet for momsen. I praksis afrundes momsen aritmetisk til nærmeste øre og beregnes på fakturaniveau pr. momssats.

Ifølge Skattedirektoratets principielle udtalelse må vederlaget ikke afrundes ved elektroniske betalinger: momsen og totalbeløbet angives med øre-præcision. Kun ved kontantbetalinger med sedler og mønter afrundes totalbeløbet til nærmeste hele krone, men denne afrunding påvirker ikke momsberegningen.

I momsangivelsen (skattemelding for merverdiavgift) indberettes beløbene med øre-præcision; angivelsen afrundes ikke til hele kroner, selvom Skatteetaten tillader en lille afrundingsdifference, der opstår ved systemernes afkortning af decimaler.

Estland

Den estiske momslov (Käibemaksuseadus, KMS) fastsætter ikke udtrykkeligt afrundingsmetoden eller afrundingsniveauet for momsen. I praksis afrundes momsen aritmetisk til nærmeste cent, og både beregning pr. linje og beregning fra summen pr. momssats er acceptable. Fakturakravene er reguleret i KMS § 37, men selve afrundingsmetoden overlades til praksis og faktureringssoftware.

Det særlige ved den estiske regulering er en afrundingsregel for kontantbetalinger, som trådte i kraft 1.1.2025. Reglen er baseret på loven om indførelse af euroen (Euro kasutusele võtmise seadus), og ifølge denne afrundes kontantbetalingens samlede beløb aritmetisk til nærmeste 5 cent. Afrundingen gælder kun kontantbetalinger: kort- og andre elektroniske betalinger gennemføres med cents nøjagtighed. Afrundingen foretages på købets samlede beløb og ikke på de enkelte varers priser, og den påvirker ikke momsberegningen. 1- og 2-cents-mønter forbliver lovlige betalingsmidler, selvom de ikke længere anvendes som byttepenge.

I momsangivelsen (käibedeklaratsioon, KMD) indberettes beløbene i euro med cents nøjagtighed; angivelsen afrundes ikke til hele euro.

Letland

Den lettiske momslov (Pievienotās vērtības nodokļa likums) fastsætter ikke udtrykkeligt momsens afrundingsmetode. I praksis afrundes momsen aritmetisk til nærmeste cent og beregnes på fakturaniveau pr. momssats.

Ministerrådets bekendtgørelse om momsangivelsen tillader udtrykkeligt, at momsangivelsens linje pr. momssats opgøres som summen af momsbeløbene fra de fakturaer, der er udstedt i løbet af afgiftsperioden. Den eventuelle forskel, der herved opstår mellem afgiftsgrundlaget og resultatet af momssatsen, er ifølge loven acceptabel.

Momsangivelsen (PVN deklarācija) udfyldes med cents nøjagtighed; angivelsen afrundes ikke til hele euro.

Litauen

Den litauiske momslov (Pridėtinės vertės mokesčio įstatymas) fastsætter hverken afrundingsmetoden eller afrundingsniveauet for momsen. I praksis afrundes momsen aritmetisk til nærmeste cent og beregnes på fakturaniveau pr. momssats, omend en del faktureringsprogrammer parallelt anvender beregning pr. linje.

Det særlige ved den litauiske regulering er en afrundingsregel for kontantbetalinger, som trådte i kraft 1.5.2025. Ifølge Atsiskaitymų grynaisiais pinigais sumų apvalinimo įstatymas afrundes kontantbetalingens samlede beløb aritmetisk til nærmeste 5 cent. Afrundingen gælder kun kontantbetalinger og påvirker ikke momsberegningen.

I momsangivelsen (PVM deklaracija, blanket FR0600) afviger Litauen fra de fleste andre EU-lande, idet beløbene indberettes i hele euro med aritmetisk afrunding (under 50 cent nedad, 50 cent eller derover opad).

Storbritannien

Den britiske momslov (Value Added Tax Act 1994) regulerer ikke momsafrundingen; praksis bygger på HMRC's administrative vejledninger.

Ved B2B-fakturering tillader HMRC en afrundingslempelse (rounding concession): fakturaens samlede momsbeløb må afrundes nedad til nærmeste hele penny. I detailhandel finder lempelsen ikke anvendelse; her afrundes momsen aritmetisk til nærmeste penny, eller der anvendes særlige detailhandelsordninger. Niveauet for afrundingen reguleres ikke i vejledningerne: HMRC accepterer både beregning pr. momssats og pr. linje.

I momsangivelsen indberettes momsbeløbene i pund og pence, mens netto salgs- og købsværdier indberettes i hele pund ved at udelade pence – altså nedad til den erhvervsdrivendes fordel.

I Storbritannien er der ingen særlig afrundingsregel for kontantbetalinger.

Nederlandene

I Nederlandene skal der anvendes aritmetisk afrunding til nærmeste cent. På fakturaen kan afrundingen foretages enten pr. vare eller på det samlede beløb. De to metoder må ikke anvendes samtidig. Derudover skal der ved valget af metode følges en konsekvent tilgang.

I den nederlandske momsangivelse afrundes momsbeløbene til hele euro. Den erhvervsdrivende må foretage afrundingen til egen fordel.

Tyskland

I Tyskland skal der på fakturaer anvendes aritmetisk afrunding til nærmeste cent.

I den tyske momsangivelse derimod indberettes nettoomsætningen, altså afgiftsgrundlaget, i hele euro, og momsen beregnes ud fra dette. I praksis sker dette ved blot at udelade cent-andelen, altså sker afrundingen her nedad til den erhvervsdrivendes fordel. Selve momsen på køb og salg indberettes med cents nøjagtighed.

Frankrig

I Frankrig tager loven ikke stilling til, hvordan momsen skal afrundes på fakturaer. I praksis anvendes både afrunding pr. linje og afrunding af det samlede beløb pr. momssats.

I momsangivelsen derimod afrundes momsen pr. momssats aritmetisk til nærmeste hele euro. Tilsvarende afrundes den fradragsberettigede moms aritmetisk til nærmeste hele euro.

Portugal

Den portugisiske momslov (Código do IVA, CIVA) fastsætter hverken afrundingsmetoden eller afrundingsniveauet for momsen. Skattemyndigheden AT har dog præciseret i vejledningen Ofício-Circulado n.º 053 314, at momsen afrundes aritmetisk til nærmeste cent, og at afrundingen kan foretages enten på den samlede sum pr. momssats eller pr. linje, så længe metoden er konsekvent.

Det særlige ved den portugisiske regulering er behandlingen af priser inklusive moms. Ifølge CIVA's artikel 49 udledes afgiftsgrundlaget – når faktureringen sker med priser inklusive moms (typisk i B2C-situationer) – ved at dividere det samlede beløb med en faktor svarende til den anvendte momssats og gange med hundrede.

I momsangivelsen (Declaração Periódica) indberettes beløbene med cents nøjagtighed; angivelsen afrundes ikke til hele euro. AT accepterer små afvigelser mellem den matematisk beregnede moms og de indberettede momsbeløb, da afrundinger på fakturaniveau kan akkumulere i løbet af afgiftsperioden.

I Portugal er der ingen særlig afrundingsregel for kontantbetalinger, da 1- og 2-cents-mønter er i brug.

Spanien

Heller ikke i Spanien tager momsloven stilling til afrunding. Dirección General de Tributos har dog afgivet en udtalelse om, at afrundinger af den moms, der skal betales, skal foretages aritmetisk til nærmeste cent.

I Spanien traf TEAC (Tribunal Económico-Administrativo Central) i november 2024 afgørelse i sag 2233/2022. Virksomheden havde først beregnet momsen pr. vare. Ved skattekontrollen var man nået frem til et betydeligt anderledes beløb, da momsen blev beregnet ud fra den samlede sum for afgiftsperioden. TEAC fastslog, at når aktiviteten foregår til priser inklusive moms, er afrunding først nødvendig på tidspunktet for den selvangivne momsindberetning. Afrunding pr. vare fører til en akkumulationseffekt, der forvrænger den faktiske afgiftsbelastning sammenlignet med momsen beregnet ud fra det samlede beløb. I denne sag er den metode, som skattekontrollen anvendte – afrunding på indberetningstidspunktet – altså i overensstemmelse med neutralitets- og proportionalitetsprincipperne.

Denne TEAC-afgørelse betyder dog næppe, at afrundingen nødvendigvis skal ske først ved indberetningen.

I den spanske momsangivelse (Modelo 303) indberettes momsen med cents nøjagtighed.

Italien

I Italien stiller momsloven selv et udtrykkeligt præcisionskrav til fakturaen: DPR 633/1972 art. 21 comma 2 lett. l) kræver, at fakturaen angiver momssatsen samt momsbeløb og afgiftsgrundlag med cents nøjagtighed. Lovens ordlyd er kortfattet, og afrundingsmetoden (aritmetisk, på grundlag af tredje decimal) samt sondringen mellem mellemregninger og selvstændigt bogførte poster blev præciseret i de cirkulærer, der blev udsendt i forbindelse med euroens indførelse, herunder navnlig Agenzia delle Entrates cirkulære 106/E/2001.

Afgiftsgrundlaget fastsættes på fakturaens samlede niveau pr. momssats (det såkaldte castelletto IVA): linjernes slutsummer for hver momssats lægges sammen, afrundes til cent, og momsen beregnes ud fra dette cents nøjagtige grundlag. Med den obligatoriske elektroniske fakturering kontrollerer Sistema di Interscambio (SdI) automatisk denne beregning med en tolerance på én cent. I momsangivelsen (Modello IVA) indberettes beløbene i hele euro med aritmetisk afrunding, og afrundingsdifferencen mellem registeroplysningerne og angivelsen bogføres i et særskilt felt.

Grækenland

Den græske momslov (Κώδικας ΦΠΑ, ν. 5144/2024) fastsætter hverken afrundingsmetoden eller afrundingsniveauet for momsen. I praksis afrundes momsen aritmetisk til nærmeste cent og beregnes på fakturaniveau pr. momssats. Platformene for elektronisk fakturering bekræfter denne praksis. Disse omfatter obligatorisk B2G-fakturering i henhold til den europæiske EN 16931-standard samt B2B-fakturering, der gradvist bliver obligatorisk via AADE's myDATA-platform.

I momsangivelsen (blanket Φ2) indberettes beløbene med cents nøjagtighed; angivelsen afrundes ikke til hele euro.

I Grækenland er der ingen afrundingsregel for kontantbetalinger, da 1- og 2-cents-mønter er i brug.

Polen

I Polen er afrundingsreglerne usædvanligt skrevet direkte ind i momsloven. Ifølge momsloven afrundes beløbene på fakturaen aritmetisk til nærmeste hele grosz (cent), og momsen angives altid i złoty. Afgiftsgrundlaget fastsættes som udgangspunkt på fakturaniveau pr. momssats, men beregning pr. linje er også acceptabel.

I momsangivelsen afrundes afgiftsgrundlag og momsbeløb derimod aritmetisk til hele złoty i overensstemmelse med den almindelige regel i skatteforvaltningsloven (Ordynacja podatkowa). Små afrundingsforskelle mellem registeret og angivelsen er acceptable.

I Polen er der ingen særskilt afrundingsregel for kontantbetalinger, da 1-, 2- og 5-grosz-mønter fortsat er i brug.

Tjekkiet

Ifølge § 37 i den tjekkiske momslov (235/2004 Sb.) beregnes momsen efter to alternative metoder, som giver samme resultat: enten ved at gange afgiftsgrundlaget med momssatsen, eller ved at dividere den samlede pris inklusive moms med en faktor på 1,21 (grundsats 21 %) eller 1,12 (nedsat sats 12 %), hvorefter momsen er forskellen mellem totalprisen og det således beregnede afgiftsgrundlag. Den tidligere lovbestemte mulighed for at afrunde momsbeløbet på fakturaen til hele kroner bortfaldt 1.4.2019, så momsen angives på fakturaen med to decimaler, altså med haléř-nøjagtighed. Momsloven fastsætter ikke udtrykkeligt, om momsen beregnes pr. linje eller fra slutsummen pr. momssats.

Det særlige ved den tjekkiske regulering er momslovens § 36 odst. 5: forskellen, der opstår ved afrunding af det samlede betalingsbeløb til nærmeste hele krone, indgår ikke i afgiftsgrundlaget, og der beregnes ikke moms heraf. Oprindelig gjaldt dette kun kontantbetalinger, men med lovændring 355/2021 Sb. omfatter reglen fra 1.10.2021 alle betalingsformer. Afrundingen betyder dog kun afrunding til nærmeste hele krone; hvis sælgeren afrunder kraftigere end dette, indgår forskellen fuldt ud i afgiftsgrundlaget, og der skal afregnes moms heraf. Du kan læse mere om emnet i Pavel Běhouneks artikel samt i Finanční správas vejledning.

I momsangivelsen (přiznání k DPH) bygger afrundingen derimod på § 146 odst. 1 i skatteforvaltningsloven (daňový řád, 280/2009 Sb.), hvorefter momsen afrundes opad til hele kroner.

Slovakiet

Slovakiet er et af de få EU-lande, hvor momsloven selv fastsætter afrundingsmetoden. Ifølge momsloven afrundes momsen aritmetisk til nærmeste cent. Afrundingsniveauet regulerer loven derimod ikke: faktureringsprogrammerne anvender både beregning pr. linje og beregning fra summen pr. momssats, og begge anses for at være i overensstemmelse med loven.

Det særlige ved den slovakiske regulering er en afrundingsregel for kontantbetalinger. Ifølge prisloven afrundes kontantbetalingens slutsum aritmetisk til nærmeste 5 cent. Reglen gælder kun kontantbetalinger, foretages på købets samlede beløb og påvirker ikke momsberegningen: momsen beregnes af det ikke-afrundede beløb, og afrundingsdifferencen bogføres som omkostning eller indtægt.

I momsangivelsen (daňové priznanie k DPH) indberettes beløbene med cents nøjagtighed. Små forskelle mellem angivelsens linjebeløb og den matematiske procentdel, som skyldes transaktionsspecifikke afrundinger, er tilladt.

Ungarn

Den ungarske momslov fastsætter ikke udtrykkeligt afrundingsmetoden eller afrundingsniveauet for momsen. I praksis fortolkes dette således, at momsen anføres på fakturaen i hele forint uden fillér, selvom dette ikke fremgår af nogen udtrykkelig bestemmelse. Afrundingsniveauet varierer i faktureringsprogrammerne: momsen beregnes enten fra summen pr. momssats eller pr. linje. Kontantbetalingens slutsum afrundes aritmetisk til nærmeste 5 forint. Afrundingen gælder kun købets samlede beløb og påvirker ikke momsberegningen; afrundingsdifferencen bogføres som andre indtægter eller omkostninger.

I momsangivelsen (áfabevallás) indberettes beløbene hovedsageligt i tusind forint med aritmetisk afrunding, men oplysningerne på visse specifikationssider gives nu med forint-nøjagtighed.

Slovenien

Den slovenske momslov (ZDDV-1) fastsætter hverken afrundingsmetoden eller afrundingsniveauet for momsen. I praksis afrundes momsen aritmetisk til nærmeste cent og beregnes på fakturaniveau pr. momssats. Ifølge en præcisering kan den afgiftspligtige beregne momsen enten fra summen pr. momssats eller pr. linje, men skattemyndigheden anbefaler summeringsmetoden, og begge er acceptable.

I momsangivelsen (obračun DDV, blanket DDV-O) afviger Slovenien fra de fleste andre eurolande, idet beløbene indberettes i hele euro uden cent. Derimod indberettes beløbene med cents nøjagtighed i de momsregistre (evidenca obračunanega DDV og evidenca odbitka DDV), der er blevet obligatoriske fra 1.7.2025, og eDavki tillader små afrundingsforskelle mellem registrene og DDV-O.

I Slovenien er der ingen særlig afrundingsregel for kontantbetalinger, da 1- og 2-cents-mønter er i brug.

Rumænien

Rumænien regulerer ikke momsafrunding direkte i momsloven (Codul fiscal). Afrundingsmetoden er i stedet fastsat i særskilt lovgivning, OUG nr. 59/2005, hvorefter momsen angives på fakturaer i lei med to decimalers nøjagtighed og afrundes aritmetisk til nærmeste ban.

Afrundingsniveauet regulerer loven ikke. I praksis fastsættes afgiftsgrundlaget på fakturaniveau pr. momssats, men rumænske faktureringsprogrammer tillader også beregning pr. linje, og begge anses for acceptable.

Momsangivelsen (Decontul de taxă pe valoarea adăugată, formularul 300) udfærdiges i lei med to decimalers nøjagtighed; angivelsen afrundes ikke til hele lei. I Rumænien er der ingen særlig afrundingsregel for kontantbetalinger, da 1-, 5-, 10- og 50-bani-mønter fortsat er i brug.

Bulgarien

Den bulgarske momslov (ЗДДС) fastsætter hverken afrundingsmetoden eller afrundingsniveauet for momsen. I praksis afrundes momsen aritmetisk til nærmeste cent og beregnes på fakturaniveau pr. momssats, omend en del faktureringsprogrammer parallelt anvender beregning pr. linje.

Bulgarien indførte euroen 1.1.2026, hvorefter Закона за въвеждане на еврото в Република България blev anvendelig. Ifølge loven er vekselkursen 1 EUR = 1,95583 BGN, og valutaomregninger afrundes aritmetisk til nærmeste cent. Fra begyndelsen af 2026 indgives alle momsangivelser i euro.

Momsangivelsen (справка-декларация по ЗДДС) indgives med cents nøjagtighed; angivelsen afrundes ikke til hele euro.

I Bulgarien er der ingen særlig afrundingsregel for kontantbetalinger, da 1- og 2-cents-mønter er i brug.

Afrundingens tre niveauer: faktura, angivelse, kontantbetaling

De nationale praksisser fordeler sig på nogle få genkendelige mønstre. På fakturaniveau kræver næsten alle lande aritmetisk afrunding til nærmeste cent eller tilsvarende lille valutaenhed; den væsentligste forskel vedrører afrundingsniveauet, altså om den foretages pr. linje eller fra slutsummen pr. momssats.

Finland, Nederlandene og den nyere afgørelseslinje fra TEAC i Spanien fremhæver beregning fra det samlede beløb, mens de fleste øvrige lande tillader begge metoder. I momsangivelsen fordeler landene sig i tre grupper: dem, der kræver cents nøjagtighed (bl.a. Finland, Letland, Portugal, Norge, Bulgarien, Rumænien, Grækenland, Slovakiet), dem, der aritmetisk afrunder til hel valuta (bl.a. Frankrig, Italien, Litauen, Polen, Nederlandene, Slovenien), og dem, der afkorter nedad til den erhvervsdrivendes fordel (Tyskland, Danmark, Sverige, Storbritannien).

Afrundingsreglerne for kontantbetalinger afspejler derimod hovedsagelig, om de mindste mønter fortsat er i brug.

Det praktiske budskab til virksomhederne er klart: valget af afrundingsmetode er ikke en teknisk bisag, men skal dokumenteres og anvendes konsekvent, og ved international virksomhed bør det enkelte lands aktuelle bestemmelser sikres separat.

Forfatter:

Arkikoodi

Kilder og yderligere information:

Taxation: Victory for taxman in Wetherspoon VAT case

Vatupdate.com: Flashback on ECJ Cases – C-302/07 (J D Wetherspoon) – Rules on rounding of VAT amounts

Vatupdate.com: Flashback on ECJ Cases – C-484/06 (Koninklijke Ahold) – No obligation to round down the amount of VAT per item

EUR-Lex: Opinion of Advocate General Sharpston delivered on 24 January 2008. Fiscale eenheid Koninklijke Ahold NV v Staatssecretaris van Financiën. Case C-484/06.

EUR-Lex: Judgment of the Court (Fourth Chamber) of 10 July 2008. Fiscale eenheid Koninklijke Ahold NV v Staatssecretaris van Financiën. Case C-484/06.

EUR-Lex: Opinion of Advocate General Sharpston delivered on 20 November 2008. J D Wetherspoon plc v The Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs. Case C-302/07.

EUR-Lex: Judgment of the Court (Fourth Chamber) of 5 March 2009. J D Wetherspoon plc v The Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs. Case C-302/07.

EUR-Lex: Council Directive 2006/112/EC of 28 November 2006 on the common system of value added tax

Vero.fi: Laskutusvaatimukset arvonlisäverotuksessa

Finlex.fi: Arvonlisäverolaki

Riksdagen.se: Mervärdesskattelag (2023:200)

Riksdagen.se: Lag (1970:1029) om avrundning av vissa öresbelopp

Skatteverket: Innehållet i en faktura (Rättslig vägledning)

Skatteverket: Beräkning av mervärdesskatt vid öresavrundning (ställningstagande 17.1.2020, dnr 8-19049)

Lovdata.no: Lov om merverdiavgift (merverdiavgiftsloven)

Skatteetaten.no: Statement of principle regarding rounding off remuneration in the sales document (13.6.2019)

Skatteetaten.github.io: Mva-meldingen – Spørsmål og svar

Retsinformation.dk: Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven)

Danskelove.dk: Momsloven § 57

Retsinformation.dk: BEK nr 928 af 19/09/2008 — Bekendtgørelse om afskaffelse af 25-øren som gyldigt betalingsmiddel m.v.

Riigiteataja.ee: Käibemaksuseadus

Eestipank.ee: Frequently asked questions (FAQ) about the rounding rule

Emta.ee: Käibedeklaratsioon

Likumi.lv: Pievienotās vērtības nodokļa likums

Likumi.lv: Ministru kabineta 2013. gada 15. janvāra noteikumi Nr. 40 — Noteikumi par pievienotās vērtības nodokļa deklarācijām

VID: Metodiskais materiāls "Par pievienotās vērtības nodokļa deklarācijas un tās pielikumu aizpildīšanu"

E-tar.lt: Lietuvos Respublikos pridėtinės vertės mokesčio įstatymas

E-seimas.lrs.lt: Lietuvos Respublikos atsiskaitymų grynaisiais pinigais sumų apvalinimo įstatymas

Lietuvos bankas: Atsiskaitymų grynaisiais pinigais sumų apvalinimas

VMI: PVM deklaracijų teikimas

PVMdeklaracija.lt: PVM deklaracijos ir kitų formų pildymo taisyklės

Legislation.gov.uk: Value Added Tax Act 1994

Gov.uk: VAT guide (VAT Notice 700), section 17

Gov.uk: HMRC VAT Traders' Records Manual, VATREC12000

Gov.uk: Retail schemes (VAT Notice 727)

Belastingdienst: Btw-bedrag afronden

Overheid.nl: Uitvoeringsbesluit omzetbelasting 1968, Artikel 5a

Bundesfinanzministerium.de: UStH 2023, 14.5. Pflichtangaben in der Rechnung

Elster.de: Umsatzsteuer-Voranmeldung (UStVA), Lieferungen und sonstige Leistungen (einschließlich unentgeltlicher Wertabgaben), Allgemein

Bizyness.fr: Comprendre et gérer simplement l’arrondi de la TVA sur une facture

Legifrance.gouv.fr: Code général des impôts, annexe II, III Factures, Article 242 nonies A

Legifrance.gouv.fr: Code général des impôts, Article 1724

Portaldasfinancas.gov.pt: Código do Imposto sobre o Valor Acrescentado

Portaldasfinancas.gov.pt: CIVA, Artigo 49.º

Occ.pt: IVA — arredondamentos (sisältää Ofício-Circulado n.º 53314/1988)

Gov.pt: Declaração Periódica do IVA

Bufetediazarias.com: Incidencia en la base imponible del IVA del redondeo de los decimales de los precios. Consulta D.G.T. de 29-6-2018.

Boe.es: Ley 37/1992, de 28 de diciembre, del Impuesto sobre el Valor Añadido

Iberley.es: Resolución de Tribunal Económico-Administrativo Central 00/02233/2022/00/00 de 26 de noviembre de 2024

Brocadi.it: Testo unico IVA, Articolo 21

Finanze.it: Circolare n. 106/E

Agenziaentrate.gov.it: Dichiarazione IVA 2026

Forin.gr: Νέος Κώδικας Φόρου Προστιθέμενης Αξίας (Φ.Π.Α.) (Ν. 5144/2024)

OpenPeppol: Peppol BIS Billing 3.0

AADE: myDATA REST API Documentation v1.0.6

AADE: Έντυπο Φ2 — Περιοδική Δήλωση Φ.Π.Α.

Lexlege.pl: Ustawa o podatku od towarów i usług, art. 106e — Elementy faktury

Lexlege.pl: Ordynacja podatkowa, art. 63 — Zaokrąglanie kwot należności

Gofin.pl: Zaokrąglenia w JPK

Zakonyprolidi.cz: Zákon č. 235/2004 Sb. o dani z přidané hodnoty

Zakonyprolidi.cz: Zákon č. 235/2004 Sb., § 37 — Výpočet daně u dodání zboží a poskytnutí služby

Zakonyprolidi.cz: Zákon č. 235/2004 Sb., § 36 — Základ daně

Behounek.eu: Zaokrouhlování DPH

Financnisprava.gov.cz: Výpočet DPH a zaokrouhlování od 1. 10. 2019

Zakonyprolidi.cz: Zákon č. 280/2009 Sb., daňový řád, § 146 — Zaokrouhlování

Slov-lex.sk: Zákon č. 222/2004 Z.z. o dani z pridanej hodnoty

Slov-lex.sk: Zákon č. 18/1996 Z.z. o cenách

Finančná správa SR: Metodická informácia č. 13/DZPaU/2022/I

Net.jogtar.hu: 2007. évi CXXVII. törvény az általános forgalmi adóról

Doc.evir.hu: ÁFA kerekítés

Nav.gov.hu: Kitöltési útmutató a 2565 jelű bevalláshoz

Pisrs.si: Zakon o davku na dodano vrednost (ZDDV-1)

Racunovodja.com: Zaokroževanje zneskov na računu in odbitek DDV — Pojasnilo DURS, št. 4230-117/2007

FURS: Evidenci obračunanega DDV in odbitka DDV ter predizpolnitev obračuna DDV

Lege5.ro: Codul fiscal, Facturarea (art. 319)

Legislatie.just.ro: OUG nr. 59/2005

ANAF: Formularul 300 — Decont de taxă pe valoarea adăugată

Lex.bg: Закон за данък върху добавената стойност (ЗДДС)

Държавен вестник: Закон за въвеждане на еврото в Република България (ЗВЕРБ)

НАП: Въпроси и отговори за еврото, предназначени за бизнеса

PortalPravo.bg: Справка-декларация за ДДС

Offentliggjort: 18.5.2026

Seneste artikler med de samme tags: